Julehandel 2023

Vi har et stort udvalg af friske varer til jul, dog er det ikke alle vores specialiteter der kan bestilles. Dette skyldes dels logistikken omkring ordrepakningen og dels skrøbeligheden omkring nogle af vores produkter.

Afhent dine bestilte julevarer i kølevognen ude foran én af vores butikker.

Hvis du på afhentningsdagen også ønsker at købe noget inde i butikken, hjælper ekspedienten der ekspederer din ordre dig ind i butikken, så du kun skal stå i kø én gang.

I tilfælde af at du skal bruge andre varer end dem der findes i nedenfor nævnte dage op til jul, kan det klares ved personlig henvendelse i én af vores butikker (det er også muligt at købe eksempelvis en frossen og rå leverpostej i god tid før jul og holde den frossen til den skal bruges i juledagene).

Sidste levering af web-ordrer inden jul, vil være den 20. december.  

Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte os på 38714106 eller skriv eventuelle dessiner I kommentarfeltet ved ordreafgivelse.  

Velkommen og glædelig jul 

Familien Lund 

Du kan bestille dine julevarer til én af vores butikker til følgende datoer:

21. – 23. december
I disse dage kan du afhente de varer du selv skal tilberede, som f.eks. vores friskslagtede danske landænder og flæskestege.

Se udvalg

24. december
Denne dag er kun til afhentning af stegte varer som ænder og flæskestege samt et mindre udvalg af tilbehør dertil.

Se udvalg
Stegeanvisninger

Danske landænder

I mere end 25 år har vi forhandlet den samme type luksusænder til jul, nemlig friskslagtede danske 14-18 ugers landænder. Det er de bedste ænder, vi kan tilbyde vores kunder.

Ænderne lever dobbelt så længe som almindelige ænder. De lever fritgående, som deres natur tilskriver dem, de får masser af veltilberedt tørfoder baseret på hvede, havre, byg og majs samt proteinrige råvarer som ærter, raps, frø, sojabønner og solsikkekerner tilsat fri adgang til grovfoder fra de kløvergræsmarker, som de lever deres liv på. Et luksusliv, der skaber ekstra kødfulde og velsmagende luksusænder med en særlig fin kødstruktur.