Vælg afhentning eller levering

Hvor skal dine varer afhentes?
OK

Om Slagter Lund

Afhent dine bestilte varer uden om køen i én af vores butikker eller få leveret i hele Storkøbenhavn for 50,- ved køb for 500,- eller mere.

Hos Slagter Lund er vi stolte over at videreføre familiens ældste traditioner og det gamle håndværk. Vores oldefar (Tina & Jans) grundlagde slagteren på Frederiksberg for over et halvt århundrede siden, og lige siden er respekten for traditionerne og håndværket gået i arv fra generation til generation.

Meget har ændret sig siden dengang og selvom traditionerne er bevaret, sætter vi en ære i at forny og opdatere vores produkter og koncept.

Vores slagter har altid været besøgt af de kvalitetsbevidste og kræsne, der gerne kører langt for noget helt særligt. Vi tror på, at det skal være sjovt, nemt og bekvemt at være den moderne kræsne og bevidste forbruger.

Slagter Lund har siden 1952 eksisteret på Peter Bangs Vej 123 på Frederiksberg.

Fra at være en kombineret slagter- og viktualiebutik, har vi udviklet os til at være en ”gourmetslagter” med fokus på fersk kød af højeste kvalitet og hjemmelavede specialiteter med fokus på catering og convenience.

Samtidigt med et glidende generationsskifte mellem 3. og 4. generation har Slagter Lund udvidet med eksterne produktionslokaler i Valby, en butik i Torvehallerne på Israels Plads i København, en butik på Jægersborg Allé i Charlottenlund og et samarbejde med Nemlig.com, der skal gøre vores produkter mere tilgængelige for vores kunder.

Slagter Lund går aldrig på kompromis med kvaliteten. I generationer har kun det bedste været godt nok. – Vores motto er: Køb det bedste, det gør vi!

Vi ser frem til at betjene dig i én af vores butikker.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte os på 38714106 eller skriv eventuelle dessiner i kommentarfeltet ved ordreafgivelse.